Skilsmisseråd logo
Betalingskort
Her vises citater.
Kontroller din Flash plug-in, hvis du ikke kan se det.

Flash plug-in kan downloades gratis fra Adobes hjemmeside

Tanker og følelser

Når du får at vide, at din mor og far skal skilles, er det helt naturligt´, at du får rigtig mange tanker og følelser omkring det. Det er naturligt, at du er ked af det og bange for, hvordan fremtiden skal være.

Nogle af de ting som andre børn har sagt, at de tænkte rigtig meget på, lige da de havde fået at vide, at deres forældre skulle skilles var: 


Du kan have mange følelser, det kan blandt andet være, at du: 

Alle følelser er tilladte og naturlige.

Det kan være rigtig svært at være dig specielt i den første tid, hvis du ikke får noget at vide om, hvordan du skal bo, hvor du skal bo osv. Måske bor din mor og far allerede hver for sig og du har slet ikke haft tid til at vænne dig til tanken om, at I ikke længere bor sammen alle sammen. Det kan være svært for dig at vænne dig til nye steder. Måske er der også nye mennesker, du skal lære at kende, hvis din mor eller far har fundet en ny kæreste. 

Du er måske ked af det og tænker på alle de nye ting hele tiden. Husk, at det er okay at græde, når du er ked af det, også selvom du er dreng. Det er sejt at turde vise, hvordan du har det.

Nogle børn får det næsten bedre, når de får at vide at mor og far skal skilles. Det kan være at der har været så mange problemer i familien, at du længe har håbet på, at de skulle skilles, så du kunne slippe for, at de eksempelvis har skændes, råbt og skreget af hinanden. Måske har du fået rigtig meget skæld ud, ikke engang fordi du har gjort noget forkert, men fordi dine forældre har været sure og kede af det, og derfor har skældt ud, uanset hvad du har gjort. Selvom det kan føles som en lettelse, så kan du samtidig godt være bange og ked af det, fordi du hele tiden skal undvære den ene af dine forældre.

Du må ikke være flov over, at dine forældre skal skilles, det er IKKE din skyld. Der er rigtig mange børn der har forældre, der er blevet skilt, måske er der også nogle i din klasse. Det kan nogle gange være en god ide, at tale med andre børn om, hvordan de har det med at deres forældre er skilt. Måske kan de også hjælpe dig, med nogle af de spørgsmål du har omkring det.

Du vil få det langt bedre, hvis du ærligt fortæller om, hvad du tænker og føler. Også til dine venner, som næsten altid vil mærke, at du ikke har det godt. De vil helt sikkert hjælpe dig så godt de kan, hvis du giver dem lov til det. Og de vil sagtens kunne forstå at det er svært, at dine forældre skal skilles.

Uanset, hvordan du har det, så er det vigtigt at du taler med en voksen om det. Du må ikke gå med det hele alene! Det bliver nemmere når du ved, at der er en voksen der ved, hvordan du har det og som hjælper dig. Måske syntes du ikke, at du kan tale med din mor og far om det, men så find en anden voksen person. Der er helt sikkert en der vil hjælpe dig og være der for dig.

Nogle voksne er ikke gode til at tale om svære ting. Det har ikke noget med dig at gøre, men de er bare ikke gode til at tale om noget, der gør ondt. Hvis du føler at det er sådan, med den voksne som du taler med, så find en anden voksen person, som er bedre til at forstå, hvordan du har det. En voksen, som er bedre til at lytte til dig og til at spørge ind til det, du fortæller.