Har du mistet kærligheden og følelserne for din partner? Er du i tvivl om, hvad du vil med din fremtid? Om din partner skal være en del af fremtiden? Om, hvordan du sætter fokus på dit parforhold og finder tilbage, til det gode I havde engang.
Det tager mindst lige så lang tid at finde tilbage til det gode parforhold, som det har taget at ødelægge det, I tidligere havde sammen.
Et rigt og blomstrende kærlighedsliv kræver fokus, indsats fra begge parter, vilje og forståelse.
Hvis I har et gensidigt inderligt ønske om at ville hinanden, finde tilbage til hinanden og blive sammen, så arbejd fokuseret og målrettet med parforholdet, som var det en opgave du fik stillet på din arbejdsplads.
Når I ikke har haft hinanden i centrum gennem længere tid, kan det føles kunstigt, påtaget og forkert, når I ændrer jeres adfærd overfor hinanden - men alle nye vaner tager tid.
Brug værktøjerne og informationer her på sitet til at finde tilbage til et skønt kærlighedsliv.
Se eventuelt mere om at bevare det gode parforhold på www.parforholdsraad.dk