Skilsmisseråd logo
Betalingskort
Her vises citater.
Kontroller din Flash plug-in, hvis du ikke kan se det.

Flash plug-in kan downloades gratis fra Adobes hjemmeside

Forældremyndighed

Alle børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre barnet eller den unge er blevet gift. Når man har forældremyndighed over et barn, har man har pligt til at drage omsorg for barnet og man kan træffe beslutninger om barnets personlige forhold, ud fra barnets behov og interesser.

Til forskel fra tidligere, hvor moderen havde langt større rettigheder end faderen, så er forældre i dag lige stillet i forhold til børn og forældremyndighed.

I kan som forældre selv indgå aftaler om forældremyndigheden, enten at der fortsat er fælles forældremyndighed, eller at den ene forælder har forældremyndigheden alene. Aftalen omkring forældremyndighed kan ændres indtil barnet er 18 år, såfremt der er argumenter for dette.

Blanketter til aftaler om forældremyndighed findes på Statsforvaltningens hjemmeside, se under links.

Hvis I som forældre ikke kan blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, skal der rettes henvendelse til statsforvaltningen. I indkaldes herefter til et møde (vejledningsmøde). Statsforvaltningen kan også tilbyde gratis børnesagkyndig rådgivning.